Jeg er er af de mennesker der elsker at underholde folk omkring mig. Men det er ikke altid at disse folk sætter pris på mig. Og hvad gør man så? Man prøver selvfølgelig at blive bedre til at skrive.
Jeg bliver altid inspireret, når jeg hjemme i Århus sidder i min gamle lænestol og tænker over tilværelsens gode og onde sider. Så kommer ideerne væltene. Det er i grunden lidt underligt for stolen er slet ikke behagelig, den trænger til en kærlig hånd fra en møbelpolstrer for fjedrene er begyndt at kigge gennem stoffet og det bryder jeg mig ikke så godt om – for det gør lidt ondt i måsen, når jeg har siddet og tænkt over livet et par timer. Er der nogen der ved om det er godt at spise albyler hver dag? Nå, spøg til side. Det skal jo gøre lidt ondt en gang imellem.
Jeg elsker den gamle stol, men jeg har ikke råd til at få den lavet. Måske får jeg råd en dag, når jeg kan leve af at skrive historier. For hvad skal jeg med en ny? Ikke alt i livet handler om IKEA.